Hundefoder – Hvad er bedst?
Hvad er godt hundefoder? Når det kommer til hundefoder er der lige så mange meninger som der er hundeejere. Men det betyder ikke at hundeejeren nødvendigvis har ret i sin påstand. Her må man gå lidt mere videnskabeligt til værks eller i det mindste kigge på biologien bag.
Hvad er en hund?
Først og fremmest skal vi lige kigge på hvad en hund egentlig er. Og hvor kær lille Fido end er, så er og bliver Fido et rovdyr. Og hvad er så et rovdyr? Jo det er et dyr der lever af andre dyr. Det kan både være levende og dødt, altså ådsler.
Kigger vi på hundens mavetarm system, så er de hos hunden som hos de fleste rovdyr nemlig meget kort. Det betyder så igen, at det den skal spise, også skal være let fordøjeligt. Her kommer kød ind i billedet.
Kan en hund spise grønt?
Kan en hund så ikke spise grønt? Joo det kan den som sådan godt. Det er bare ikke sikkert den får noget ud af det, da den ikke kan nedbryde det, så næringen er brugbar. Nu spiser hunde sjældent halm, men lad os lige lege med ideén for at give dig et indblik i hvad vi har med at gøre. Halm er beskyttet (ligesom mange andre plantedele) af Cellulose. Det er svært nedbrydeligt. Virkelig svært.
Derfor er et dyr som koen også særlig indrettet, for at kunne nedbryde netop dette. 4 maver og en meget lang drovtygger proces skal det igennem, for at blive så nedbrudt, at næringen kan optages. Dette har en hund ikke en jordisk chance for at kunne gøre med sit meget korte mavetarm system.
Derfor skal det altså have kød, kød og mere kød.
Producenterne af hundefoder
Kigger vi lidt på det foder vi kan købe som fuldfoder, altså disse foderpiller der skulle indeholde alt en hund har brug for, ja så er det en sandhed med modifikationer. For jo pillerne kan sagtens indeholde kød, men de kan desværre også indeholde meget andet, som hunden slet ikke har brug for eller ikke kan fordøje. Ja i værste fald, kan det ligefrem skade dem.
Vi skal kigge lidt på nogle eksempler, både de gode og de dårlige.
Vi starter med et af de bedre. Essential Foods, eller Essential Hundefoder i daglig tale, er et af de bedre hundefoder. Det indeholder en stor mængde kød, både frisk og tørret, samt kun en mindre del såkaldt fyldstof, altså ingredienser der ikke som sådan har den store gavn for hunden, men som kan være nødvendig for at kunne lave en pille der kan hænge sammen. Og her er det især vigtigt at kigge på HVAD der er brugt som fyldstof.
Hvad med korn?
Noget af det værste man kan bruge er korn. Korn er ikke så let at nedbryde, men dog ikke helt umuligt, så noget næring kan hunden godt få ud af det, men en stor del af det vil ryge ud i den anden ende igen, da ikke det hele når at blive nedbrudt. Men kort har også to andre dårlige egenskaber. For det første er det fyldt med kulhydrater, hvilket ikke er det en hund har størst behov for, og derfor har det med at sætte sig som fedt istedet.
Men endnu være er det måske at meget korn indeholder lagermider. Lagermider er sig selv ikke farlige, men dens ekskrementer kan hundens mave ikke tåle. Og når der er noget kroppen ikke kan tåle (det gælder også mennesker), ja så prøver kroppen af afvise det på én eller anden måde.
Allergi?
I hundens tilfælde, vil det ofte være igennem hunden at den prøver at udstøde det. Og når noget prøver at komme igennem hunden, så vil det ofte begynde at klø og vise sig som rødme. Det kan være på poterne, eller ørerne og andre steder. Ofte fejlfortolket som værende “allergi”. Men det er ikke allergi.
Tag et kig på mange af de foder mærker man finder i diverse supermarkeder. De er ofte billige, men det er der også en grund til. Tjek ingredienslisten. Den vil ofte indehold korn og måske ovenikøbet i store mængder. Det har ikke meget med hundefoder at gøre hvis vi kigger på hundens natur og hvad den vil leve af i naturen. Men det er producenterne lige glade med. Det er profit det handler om.
Men har du egentligt råd til at købe for billigt? Du kommer med stor sandsynlighed til at bruge pengene hos dyrlægen istedet. Og hunden, den har det ikke godt imens. Så måske skulle vi lige tænke på dén i første omgang istedet for vores egen pengepung. Har vi ikke råd til ordenligt foder, så skal vi måske heller ikke have hund. Blot en tanke herfra. Læs mere om hvor man køber godt hundefoder her.
